Få indblik i Keld Moseholms arbejde som billedhugger
og nedslag i den praksis, der har formet hans kunstneriske virke gennem årtier.
Tegnede på væggen i stalden - og på ensilagebeholderen
Keld Moseholm er fynbo, født på en gård ved Nørre Lyndelse. Han har altid tegnet og fortæller om, hvordan han tegnede på væggen i stalden hos sine forældre, og hvordan han tegnede med tjære på ensilage-beholderen, inden den blev tjæret helt over. Croquis – hurtig tegning af nøgne mennesker – kom ind i hans verden, da hans lærer i tegning, som var et valgfag i militærtiden, inviterede ham til at tegne på et hold, hvor hun underviste. Senere blev det maleren Kaj Kylborg på Det Fynske Kunstakademi, som blev en øjenåbner med hensyn til at se (1958 til 1962). Fra Fyn kom han til Kunstakademiet i København og professor Gottfred Eickhoff (1965 til 1970), samt til Skolen for kunstpædagogik, Charlottenborg (1968-70).
Keld Moseholm blev senere selv lærer og arbejdede ved Det fynske Kunstakademi 1974-75, Nyborg Gymnasium 1970-72 og Sct. Knuds Gymnasium i Odense 1972-85. Fra 1986 til 1990 var han timelærer ved Designskolen, Kolding, og i 2009 ledede han en Master Class v Tom Bass Sculpture School, Sydney, Australien.
Han er repræsenteret på danske og udenlandske museer og i mange private samlinger.
Moseholms første arbejder viste et oplagt talent for det plastiske og for den poetiske gengivelse af menneskekroppen. På den måde gled Moseholm ind i en fin tradition. Bl.a. skabt og udviklet af Mogens Bøggild, Gottfred Eickhoff, Kai Nielsen, Gerhard Henning, Astrid Noack og Knud Nellemose.
Ole Lindboe i ”Keld Moseholms verden” fra 2004
Moseholm i Australien
Keld Moseholm havde et helt særligt tilhørsforhold til Australien gennem sin mangeårige deltagelse i den store udstilling Sculpture by the Sea. Det manifesterede sig over årene i, at flere af hans skulpturer fandt varige pladser i det australske offentlige rum, og at hans kunstneriske virke blev hædret og fejret på bemærkelsesværdig vis – både i hans levetid og efter hans død.
Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening valgte at lade en af Keld Moseholms skulpturer være foreningens gave til byen Tumbarumba i Snowy Valley, New South Wales – et område, der blev voldsomt ramt under de katastrofale skovbrande i sommeren 2019–2020.
Skulpturen "Spejling" har fået en permanent placering i Botanisk Have i Sydney, med udsigt til Jørn Utzons Operahus. Værket vakte stor opsigt i Australien, da det vandt hovedprisen på Sculpture by the Sea i 2010.
Museet for Humor og Satire – Gabrovo, Bulgarien
Keld Moseholms skulpturer fandt genklang bag jerntæppet under den kolde krig. Han deltog i den prestigefyldte Internationale Biennale for Humor og Satire i Kunst ved House of Humour and Satire i Gabrovo, Bulgarien i 1983, 1985, 1987 og 1989 – på et tidspunkt hvor kontakten mellem øst og vest var begrænset, og kunst sjældent bevægede sig frit mellem systemerne.
Hans humanistiske skulpturer med humoristiske og eksistentielle undertoner blev ikke blot udstillet – i 1983 modtog han en pris for sit værk, og i 1989 blev han inviteret som jurymedlem ved biennalen. Det vidner om, hvordan hans kunst kunne tale ind i universelle temaer på tværs af ideologiske grænser og skabe dialog, hvor ord ellers havde svære vilkår.
Moseholms deltagelse i Gabrovo viser, hvordan humor og menneskelighed kan bygge bro – selv i en verden delt af mur og mistillid.
Biennalen i São Paulo, 1991
I 1991 blev Keld Moseholm udvalgt til at deltage i den 21. Biennale i São Paulo – en af verdens mest anerkendte og traditionsrige internationale kunstudstillinger. Udvælgelsen skete på baggrund af en vurdering af indsendte værker og vidnede om det høje kunstneriske niveau i Moseholms praksis. Biennalen samlede det år kunstnere fra hele verden og var kurateret med fokus på dialog mellem forskellige kulturelle og æstetiske udtryk. Blandt deltagerne var både etablerede navne og nye stemmer i samtidskunsten.
Moseholms deltagelse markerede et gennembrud på den internationale scene og placerede hans skulpturelle arbejde i en global kontekst. Hans værker, der ofte kredser om det menneskelige – både i figur og i følelse – blev mødt med stor interesse og anerkendelse. Udstillingen i São Paulo styrkede hans position som en betydningsfuld billedhugger med en særegen evne til at forene stoflig tyngde med menneskeligt nærvær.
