Keld Moseholm i Australien

Keld Moseholm i samtale med Kronprinseparret Sculpture by the sea 2011

Pris til Keld Moseholm

Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening tildelte Keld Moseholm en særlig kunstpris, da han – i oktober 2023, kort efter sin død – udstillede skulpturen ”Square Root” på Sculpture by the Sea.

Moseholms hustru Bente og datter Annette Moseholm Scheel blev i 2023 inviteret til Australien for at modtage prisen herunder besøgte de besøgte flere steder, hvor Kelds skulpturer er opstillet – heriblandt værket "Together We Are Strong", som venskabsforeningen tidligere havde købt og doneret.

Deltog første gang i ”Sculpture by the Sea” i 1999

Keld Moseholm deltog første gang i Sculpture by the Sea i 1999, ved den ikoniske strandudstilling ved Bondi i Sydney, hvor han blev udvalgt som én af 110 kunstnere fra hele verden. Det blev begyndelsen på et langt og frugtbart samarbejde med udstillingen, som han selv har kaldt et af højdepunkterne i sin karriere.

I 2005 begyndte han at udstille ved de i Cottesloe i Perth og i 2009 deltog han desuden i de danske Sculpture by the Sea-udstilling i Aarhus, der blev til på initiativ af det danske kronprinsepar. De har også spillet en aktiv rolle i at eksponere udstillingen og de deltagende kunstnere.

– Det har været nogle fantastiske år med mange spændende udstillinger og møder med både kunstnere og arrangører, som altid har været entusiastiske og dedikerede, sagde Keld Moseholm selv.

Udover den kunstneriske eksponering var Sculpture by the Sea også en kilde til varige venskaber for Keld Moseholm – både med medudstillende kunstnere og med organisationen bag.

Portrætteret i Sculpture by the Sea’s jubilæumsbog

Keld Moseholm var en af de kunstnere, der blev portrætteret i Sculpture by the Sea’s jubilæumsbog, udgivet i 2022 i anledning af udstillingens 50. afvikling over 23 år i både Danmark og Australien.

Moseholm bidrog selv med en personlig tekst til bogen, hvor han fortalte om sine oplevelser med udstillingen – særligt de danske versioner, som blev afholdt på stranden i Risskov ved Aarhus. Udstillingen i Danmark blev til på initiativ af kronprinseparret, der også fungerede som protektorer og aktivt støttede projektet.

I sit bidrag skrev Keld Moseholm blandt andet:

"Gennem disse 23 år har det været en vedblivende og spændende udfordring i min kunstneriske karriere at udstille på Sculpture by the Sea i Australien. Min erfaring er, at Sculpture by the Sea er en stadigt vigtigere del af den internationale skulptur-scene."

Se hele teksten fra Sculpture by the Seas jubilæumskatalog i forbindelse med den 50. udstilling i hhv Australien og Danmark