Små runde figurer

quotesArtboard 1 copy 2

”Med de små tykke mennesker har Keld Moseholm ikke bare fundet en udtryksfuld form, men skabt sig et unikt univers. Et univers der på en gang fascinerer ved sin mangfoldighed og fantasirigdom og samtidig fungerer som et spejl for den verden vi lever i til daglig, et spejl som har den særlige egenskab at gøre opmærksom på grundtræk i vores tilværelse.”
 

Fra lektor ved SDU Niels Thomassens forord til kataloget for udstillingen ”Menneske, materie, modstand”, Holstebro Kunstforening 2009 

quotesArtboard 1 copy 2

”I modsætning til sine personers mangel på sans for ligevægt balancerer kunstneren selv suverænt på den smalle streg mellem en alvor og en humor, der virker afvæbnende. I al deres anonymitet udstiller Moseholms runde mennesker ikke herr og fru Hansen, men afslører os selv i al vores begrænsning. Og det er måske derfor, han får os til hedt at ønske, at det alligevel, bare en gang imellem, skal ende godt for de små mennesker. "


Kunsthistoriker og teolog Lisbeth Smedegaard Andersen fra afsnittet ”Den muntre vismand” i ”Livsværker”.

quotesArtboard 1 copy 2

”Den som én gang har set Keld Moseholms arbejder husker dem resten af sit liv. Man stod bøjet over en verden man kendte – man fik et stik i hjertet og man smilede endda. Ganske som når H.C. Andersen fortalte om Gartneren og Herskabet – og fortællingen blev i sindet og deres historie videde sig ud.

H.C. Andersen slutter sin beske satire med at sige: ”Nu har du hørt historien – nu kan du jo tænke over den.” Præcis sådan forholder det sig med de historier, Keld Moseholms små bronzemænd fortæller. –Gid så mange som muligt må høre dem. Og gid de alle må tænke over dem.”


 
Johannes Møllehave i ”Keld Moseholm Jørgensen – Skulptur” fra 1992

Share by: